How To Use
  • To navigate between chunks, either use the Next and Previous buttons or simply click on the chunk you wish to edit. You can also use keyboard shortcut Alt+N for Next, Alt+B for Previous, and Alt+M for Mark & Next.
  • Changes are saved as soon as you navigate away from a chunk.
  • Chunks have three states: New, Seen, and Verified.
  • If a chunk is changed while in New state, it will be changed to Seen state.
  • Style markers (e.g. <S4> and </S4>) signify that the text inside has a different format or effect. The markers can be moved around as needed, but don't change the numbers in them.

Dværgplanet
Dvergplanet
Dvergplanet

Pluto , Charon og de nyopdagede Nix og Hydra
<S1> Pluto, Charon og de nyoppdagede Nix og Hydra </S1>
<S1> Pluto, Charon og de nyoppdagede Nix og Hydra </S1>

Ceres . Billede taget af NASA's Hubble Space Telescope
<S1> Ceres. </S1> <S1> Bilde tatt av Nasas Hubble Space Telescope </S1>
<S1> Ceres. </S1> <S1> Bilde tatt av Nasas Hubble Space Telescope </S1>

Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre ( fotomontage )
<S1> Sammenligning mellom Ceres til venstre og Månen til høyre (fotomontasje) </S1>
<S1> Sammenligning mellom Ceres til venstre og Månen til høyre (fotomontasje) </S1>

Illustration af den relative størrelse , [ [ albedo ] ] og farve af de største Trans-Neptune objekter
<S1> Illustrasjon av den relative størrelsen,[[albedo]] og farge av de største Trans-Neptune objekter </S1>
<S1> Illustrasjon av den relative størrelsen,[[albedo]] og farge av de største Trans-Neptune objekter </S1>

En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet , der blev indført af den Internationale Astronomiske Union ( IAU ) 24. august 2006 . Betegnelsen er indført samtidig med , at man vedtog definitionen på , hvad en planet er . Dværgplaneter er ikke , som navnet måske ellers antyder , en type af planeter , men en helt ny kategori . Dværgplaneter er defineret som himmellegemer , der :
En <S1> dvergplanet </S1> er en relativt ny klasse av objekter i <S2> Solsystemet </S2> som ble innført av den <S3> Internasjonale Astronomiske Union (</S3>IAU) <S4> 24. august </S4> <S5> 2006 </S5>. Betegnelsen er innført samtidig med at man vedtok definisjonen på hva en <S1> planet </S1> er. Dvergplaneter er ikke, som navnet kanskje ellers antyder, en type av planeter, men en helt ny kategori. Dvergplaneter er definert som <S1> himmellegemer </S1>, <S2> det </S2>:
En <S1> dvergplanet </S1> er en relativt ny klasse av objekter i <S2> Solsystemet </S2> som ble innført av den <S3> Internasjonale Astronomiske Union (</S3>IAU) <S4> 24. august </S4> <S5> 2006 </S5>. Betegnelsen er innført samtidig med at man vedtok definisjonen på hva en <S1> planet </S1> er. Dvergplaneter er ikke, som navnet kanskje ellers antyder, en type av planeter, men en helt ny kategori. Dvergplaneter er definert som <S1> himmellegemer </S1>, <S2> det </S2>:

Kredser om Solen ( dvs. ingen måner eller exoplaneter )
Kretser om <S1> solen (</S1>dvs. ingen <S2> måner </S2> eller <S3> eksoplaneter) </S3>
Kretser om <S1> solen (</S1>dvs. ingen <S2> måner </S2> eller <S3> eksoplaneter) </S3>

Er tunge nok til at trække sig selv ( omtrent ) runde ( ligesom en planet )
Er tunge nok til å trekke seg selv (omtrent) runde (akkurat som en planet)
Er tunge nok til å trekke seg selv (omtrent) runde (akkurat som en planet)

Ikke har « renset » sin bane for materiale ( modsat en « rigtig » planet )
Ikke har "renset" banen sin for materiale (i motsetning til en "riktig" planet)
Ikke har "renset" banen sin for materiale (i motsetning til en "riktig" planet)

Alle objekter med bane omkring Solen , og som ikke enten er med i denne gruppe eller kategorien planeter , benævnes « små legemer i Solsystemet » ( Small Solar System Bodies ) . Foreløbig består klassen af dværgplaneter af :
Alle objekter med bane omkring solen, og som ikke enten er med i denne gruppen eller kategorien planeter, kalles "små legemer i Solsystemet" (<S1> Small Solar System Bodies) </S1>. Foreløpig består klassen av dvergplaneter av:
Alle objekter med bane omkring solen, og som ikke enten er med i denne gruppen eller kategorien planeter, kalles "små legemer i Solsystemet" (<S1> Small Solar System Bodies) </S1>. Foreløpig består klassen av dvergplaneter av:

Navn
Navn
Navn

Kategori
Kategori
Kategori

Diameter
Diameter
Diameter

Masse
Masse
Masse

Ceres
<S1> Ceres </S1>
<S1> Ceres </S1>

950 km
950 km
950 km

9• 1020 kg
9• <S1> 1020 </S1> kg
9• <S1> 1020 </S1> kg

Pluto
<S1> Pluto </S1>
<S1> Pluto </S1>

2.390 km
2.390 km
2.390 km

1,250• 1022 kg
1,250• <S1> 1022 </S1> kg
1,250• <S1> 1022 </S1> kg

Eris
<S1> Eris </S1>
<S1> Eris </S1>

2.400 km
2.400 km
2.400 km

Makemake
<S1> Makemake </S1>
<S1> Makemake </S1>

1.600-2.000 km
1.600-2.000 km
1.600-2.000 km

Ukendt
Ukendt
Ukendt

Haumea
<S1> Haumea </S1>
<S1> Haumea </S1>

Cubewano
<S1> Cubewano </S1>
<S1> Cubewano </S1>

1.500 km
1.500 km
1.500 km

4,2• 1021 kg
4,2• <S1> 1021 </S1> kg
4,2• <S1> 1021 </S1> kg

<br/> Desuden er der en række kandidater , der skal undersøges nærmere af IAU :
<br/> Dessuten er det en rekke kandidater som skal undersøkes nærmere av IAU:
<br/> Dessuten er det en rekke kandidater som skal undersøkes nærmere av IAU:

Navn
Navn
Navn

Kategori
Kategori
Kategori

Diameter
Diameter
Diameter

Masse
Masse
Masse

<S1>Orcus</S1>
<S1>Orcus</S1>
<S1>Orcus</S1>

Plutino
<S1> Plutino </S1>
<S1> Plutino </S1>

840 km
840 km
840 km

( 6,2-7,0 ) • 1020 kg
(6,2-7,0) • <S1> 1020 </S1> kg
(6,2-7,0) • <S1> 1020 </S1> kg

<S1>Sedna</S1>
<S1>Sedna</S1>
<S1>Sedna</S1>

Spredt udstrakt objekt
Spredt utstrakt objekt
Spredt utstrakt objekt

1180-1800 km
1180-1800 km
1180-1800 km

( 1,7-6,1 ) • 1021 kg
(1,7-6,1) • <S1> 1021 </S1> kg
(1,7-6,1) • <S1> 1021 </S1> kg

<S1>Quaoar</S1>
<S1>Quaoar</S1>
<S1>Quaoar</S1>

Cubewano
Cubewano
Cubewano

989-1346 km
989-1346 km
989-1346 km

( 1,0-2,6 ) • 1021 kg
(1,0-2,6) • <S1> 1021 </S1> kg
(1,0-2,6) • <S1> 1021 </S1> kg

Charon ( Plutos måne )
<S1> Charon (</S1>Plutos måne)
<S1> Charon (</S1>Plutos måne)

Plutino
Plutino
Plutino

1207 km
1207 km
1207 km

1,5• 1021 kg
1,5• <S1> 1021 </S1> kg
1,5• <S1> 1021 </S1> kg

2002 TC302
<S1> 2002 <S2> TC302 </S2> </S1>
<S1> 2002 <S2> TC302 </S2> </S1>

Spredt skiveobjekt
Spredt skiveobjekt
Spredt skiveobjekt

1200 km
1200 km
1200 km

Ukendt
Ukendt
Ukendt

<S1>Varuna</S1>
<S1>Varuna</S1>
<S1>Varuna</S1>

Cubewano
Cubewano
Cubewano

939 km
939 km
939 km

5,9• 1020 kg
5,9• <S1> 1020 </S1> kg
5,9• <S1> 1020 </S1> kg

<S1>2002 UX<S2>25</S2></S1>
<S1>2002 UX<S2>25</S2></S1>
<S1>2002 UX<S2>25</S2></S1>

Cubewano
Cubewano
Cubewano

910 km
910 km
910 km

7,9• 1020 kg
7,9• <S1> 1020 </S1> kg
7,9• <S1> 1020 </S1> kg

2002 TX300
<S1> 2002 <S2> TX300 </S2> </S1>
<S1> 2002 <S2> TX300 </S2> </S1>

Cubewano
Cubewano
Cubewano

900 km
900 km
900 km

Ukendt
Ukendt
Ukendt

<S1>Ixion</S1>
<S1>Ixion</S1>
<S1>Ixion</S1>

Plutino
Plutino
Plutino

822 km
822 km
822 km

Ukendt
Ukendt
Ukendt

<S1>2002 AW<S2>197</S2></S1>
<S1>2002 AW<S2>197</S2></S1>
<S1>2002 AW<S2>197</S2></S1>

Cubewano
Cubewano
Cubewano

700 km
700 km
700 km

Ukendt
Ukendt
Ukendt

Dværgplanetsonder
<S1> Dværgplanetsonder </S1>
<S1> Dværgplanetsonder </S1>

- Dawn vil gå i kredsløb om Ceres i februar 2015 .
- <S1> <S2> Dawn </S2> </S1> vil gå i kretsløp om <S3> Ceres </S3> i <S4> februar </S4> <S5> 2015 </S5>.
- <S1> <S2> Dawn </S2> </S1> vil gå i kretsløp om <S3> Ceres </S3> i <S4> februar </S4> <S5> 2015 </S5>.

- New Horizons vil flyve forbi Pluto 14. juli 2015 .
- <S1> <S2> New Horizons </S2> </S1> vil fly forbi <S3> Pluto </S3> <S4> 14. juli </S4> <S5> 2015 </S5>.
- <S1> <S2> New Horizons </S2> </S1> vil fly forbi <S3> Pluto </S3> <S4> 14. juli </S4> <S5> 2015 </S5>.

Kuriosum
<S1> Kuriosum </S1>
<S1> Kuriosum </S1>

På grund af de trojanske asteroider , der deler kredsløb med Jupiter , skulle Jupiter herefter klassificeres som en dværgplanet ( qua " 3 . Ikke har « renset » sin bane for materiale » ) . Imidlertid er de trojanske asteroider der ikke , fordi Jupiter ikke har været i stand til at fjerne dem - de er der fordi Jupiter har indfanget dem og fastholdt dem i Lagrangepunkterne L4 og L5 .
På grunn av de <S1> trojanske asteroidene </S1> som deler kretsløp med Jupiter, skulle Jupiter deretter klassifiseres som en dvergplanet (qua" 3. <S1> Ikke har "renset" banen sin for materiale") </S1>. Imidlertid er de trojanske asteroidene som ikke, fordi Jupiter ikke har vært i stand til å fjerne dem - de er det fordi Jupiter har fanget inn dem og fastholdt <S1> dem </S1> i <S2> Lagrangepunkterne </S2> <S3> L4 </S3> og <S4> L5 </S4>.
På grunn av de <S1> trojanske asteroidene </S1> som deler kretsløp med Jupiter, skulle Jupiter deretter klassifiseres som en dvergplanet (qua" 3. <S1> Ikke har "renset" banen sin for materiale") </S1>. Imidlertid er de trojanske asteroidene som ikke, fordi Jupiter ikke har vært i stand til å fjerne dem - de er det fordi Jupiter har fanget inn dem og fastholdt <S1> dem </S1> i <S2> Lagrangepunkterne </S2> <S3> L4 </S3> og <S4> L5 </S4>.

Eksterne links
<S1> Eksterne lenker </S1>
<S1> Eksterne lenker </S1>

Tycho Brahe Planetariet : Ny planetdefinition vedtaget
<S1> Tycho Brahe Planetariet: </S1> <S1> Ny planetdefinisjon vedtatt </S1>
<S1> Tycho Brahe Planetariet: </S1> <S1> Ny planetdefinisjon vedtatt </S1>

Astronomibladet : Det nye Solsystem
<S1> Astronomibladet: </S1> <S1> Det nye Solsystemet </S1>
<S1> Astronomibladet: </S1> <S1> Det nye Solsystemet </S1>

Se også
<S1> Se også </S1>
<S1> Se også </S1>

Planet
<S1> Planen </S1>
<S1> Planen </S1>

Småplanet ( asteroide )
<S1> Asteroide (asteroide) </S1>
<S1> Asteroide (asteroide) </S1>

<S1>Exo-planet</S1>
<S1>Exo-planet</S1>
<S1>Exo-planet</S1>

Måne ( himmellegeme )
<S1> Måne (himmellegeme) </S1>
<S1> Måne (himmellegeme) </S1>

Månen
<S1> Månen </S1>
<S1> Månen </S1>

Post-Edit Actions